|
|  |  |  |
Baneudvalget har holdt sit første møde efter generalforsamlingen. Udvalget fortsætter uændret og består af følgende medlemmer:
Jakob Jensen Formand (bestyrelses repræsentant) Henning Iversen, (bestyrelses repræsentant) Jesper Milthers, (Chefgreenkeeper) Bjarne Jellesen, (Regeludvalgs repræsentant) Marcus Brown(Chef pro) Søren Worsaae (Forretningsfører)
I løbet af året opsamler baneudvalget forslag til justering af banen på en prioriteringsliste. I slutningen af året prioriteres opgaverne i forbindelse med budgetlægningen. Selv efter den noget atypiske lange vinter, er banen i fin stand, og vi kan heldigvis stadig fastholde prioriteringerne fra efteråret og holde fokus på banens finish. Vi vil derfor arbejde med opgaver der vil forbedre det tekniske, visuelle og oplevelsesmæssige. Nedenstående liste viser de planlagte opgaver for 2010.
Skilte på Rød tee steder: De resterende 12 skilte til dame tee stederne er bestilt og vil blive opsat i løbet af foråret. Skiltene vil blive opsat på: • Rød 1, 3, 4, 5 og 9 • Blå 1, 2, 4, 5 og 7 • Gul 1 og 2
Dræn: 1. Slidsedræn Rød 5 greenområde (Er færdig) 2. Slidsedræn Gul 9 greenområde (Er færdig)
Som forsøg er der lagt fiberdug ud over slidsedræn på gul 9. Tanken er at fiberdugen skal virke som mistbænk, målet er at beskytte græsfrøene og få græsset til at gro hurtigere. Det ser ud til at virke.
Bænke Udskiftningen af sæder forventes at blive færdig gjort inden sommerferien.
Green bunkers: Opretning af kanter, justering af sanddybde og udskiftning af tørv. 1. Blå 1, green, højre 2. Blå 3, green, forreste (Er startet) 3. Blå 6, green, venstre 4. Blå 8, green, forreste (Er afsluttet) 5. Gul 2, green, højre 6. Gul 3, green, højre 7. Gul 8, green 8. Rød 4, green 9. Rød 9, green, højre + approach
Fairway bunkers: 1. Blå 1, fairway (Er afsluttet)
Nyt tee sted 1. Gul 7 (Er afsluttet)
Justering af Rød 5 Baneudvalget undersøger mulighederne for at justere rød 5 til højre for fairway, da der har været en del klager over langsomt spil. Det forventes, at der er en løsning klar i løbet af efteråret.
Justering af RØD 6 Rød 6 justeres på 2 måder: 1. Der etableres waste areal til venstre for og bag green. Waste arealet etableres ved at sprede et tykt lag sand. Med tiden vil der gro græs op som nogle tynde græsstrå. Det vil således være let at finde bolden, men ikke uden problemer at spille den. 2. Roughen til højre for stien vil blive klippet lavt, så det er lettere at konstatere om bolden er inde eller ude.
Shelters. Der etableres 3 småhuse/shelters, der kan bruges som ly i forbindelse med dårligt vejr. Den geografiske placering af de 2 shelters på rød hhv. rød / gul sløjfe ligger fast. Derimod er placeringen af shelter ved blå 6 ikke endelig, her vil vi lade erfaringen vise om placeringen er hensigtsmæssig.
Vi vil ligeledes lade erfaringerne d.v.s. blæst og mængden af slagregn inde i de enkelte shelters være bestemmende for, hvilken retning indgangene skal vende. Det er rimelig let at vende indgangen. Der er indkøbt acryl- / plexiglas til vinduesåbningerne, men vi skal først være færdige med træbeskyttelsen/tagpapmotering før vi lukker åbningerne. Der vil ligeledes blive monteret bænke i husene
Shelters er ikke sikret mod lyn. Vi har undersøgt muligheden, men opgav det på grund af prisen, som er i størrelsesordenen 80.000 kr. pr. shelter. Vi opfordrer, ved opslag i klubhus og på fortrykte scorekort, medlemmer og gæster til selv at tage ansvar og søge i klubhuset under ekstreme vejrforhold.
Stier 1. Rød 5. Der etableres en sti, der forbinder gul og rød tee sted. (Er anlagt) 2. Blå 6. Stien justeres og forlænges så stien går ned forbi rød tee sted. (Er anlagt)
Rough. I lighed med tidligere år høstes rough 1 gang på alle huller når græsset kommer i vækst, så det er muligt at opsamle det visne græs. Roughen mellem Gul 5 og Gul 7 samt Gul 7 og Rød 3 komme under intensiv pleje i 2010
Gyvler Gyvlerne på blå 5 til venstre for dame teested vil blive fjernet.
Trykluft til rensning af sko Det er aftalt at etablere et tryklufts anlæg til rensning af sko og vogne. Bane udvalget vil gerne have forslag til placering inden 15/5. Forslagene kan sendes til baneudvalget på mail adressen: bane@aalborggolfklub.dk.
Plejestrategi Plejestrategien er opdateret og ligger på hjemmesiden under banen.
Banestatus Baneudvalget har udarbejdet en mappe over banestatus. Mappen indeholder baneudvalgets vurdering af banens status opgjort på det enkelte hul. Mappen er tilgængelig for medlemmerne i sekretariatet. Banestatus vil blive opdateret en gang i løbet af sæsonen. Medlemmerne kan se status, samt få noteret observationer eller gode ideer, ved henvendelse til Søren Worsaae eller Dorthe H. Jensen. Søren Worsaae vil bringe ideer og observationer videre til baneudvalget. Banestatus er markeret med værdier fra 0 til 5 hvor 5 er bedst. Vi er ved at udarbejde en sigende tekst, der angiver betydningen af værdierne.
Beplantningsplan Baneudvalget er ved at udarbejde en beplantningsplan. Det forventes, at planen vil være klar inden sommerferien.
Baneudvalgets e-mail adresse Husk baneudvalget kan altid kontaktes på bane@aalborggolfklub.dk. Her modtager vi gerne kommentarer, forslag til forbedringer samt spørgsmål.
Med venlig hilsen Jakob Jensen Formand for baneudvalget
|  |  |  |  |  | |  |  |  |  |  |  |  |  |
|
| | |  |  |  |
|